Dania – Saltfabrikken og det varme vand

Dania - Saltfabrikken

Dania – Saltfabrikken er er let tilgængelig og lækker fiskeplads ved Mariager Fjord. Lystfiskeri efter havørreder dyrkes oftest langs fiskepladsen, men også fiskeri efter ål, er ved at finde vejen tilbage til mange lystfiskeres hjerter.

Denne fiskeplads er fremragende til nattefiskeri efter ål om sommeren. Læs mere om det her: Lystfiskeri efter ål i Mariager Fjord…

Havørrederne er at finde året rundt og til tider, er der også store ørreder at fange. Nogle år er der flest mindre og blanke grønlændere (Ikke gydemodne ørreder), andre år er der mange store ørreder. De koldeste vintre er de bedste, når de store ørreder skal fanges på denne fiskeplads.

Både fluefiskeren og spinnefiskeren kan få andel i havørrederne ved Dania – Saltfabrikken.

Område + parkering ved Dania – Saltfabrikken

Parker her – lige ved vandet: Parkering…
Parker i græsset, fri af vejen.

Tilgængelighed

Brugen af waders er klart at foretrække, hvis man skal fiske pladsen ordentligt af. Men de dage hvor vandet står høj, kan man sagtens fiske fra land. I den kolde tid skal man nogle dage forvente, at stå side om side med andre lystfiskere.

Dania – Saltfabrikken er den sociale lystfiskers fiskeplads i Mariager Fjord.

Fredningsbælter

Der er sat et halvårsfredningsbælte ved denne fiskeplads: Læs mere om fredningsbælter…

Årstider

Her er tale om en helårs-fiskeplads i Mariager Fjord. Lystfiskeriet efter havørreder er dog bedst efterår, vinter og forår.

Anbefalede agn til Dania – Saltfabrikken ved Mariager Fjord

Sen efterår, vinter og tidlig forår: Brun, sort/rød, hvid/lyserød, sølv/sort – på blink, kystwoblere og fluer.

Sen forår, sommer og tidlig efterår: Sølv, hvid, sølv/blå, hvid/grøn, kobber – på blink, kystwoblere og fluer.

Fluefiskeri, samt bombarda-fiskeri med flue er nogle dage i den kolde tid meget givende. Når hundestejlerne i vandet, når det er rigtig koldt, rammer det varme vand fra Saltfabrikken, lammes de midlertidigt. Havørrederne svømmer på de rigtige dage og “plukker” de lammede fisk i overfladen. Medbring altid både småt, stort og alt derimellem. Når ørrederne går til overfladen, kan man fiske med skumbiller og tørfluer selv midt på dagen om vinteren…

/Jari P.


Læs også om en fiskeplads i Mariager Fjord lige ved siden af denne: Fladbjerg…